/ Tvillingerne
Tvillingerne (Gemini) 21. maj - 20. juni 
Datoer er kun vejledende
 
Det åndeligt fluktuerende
Smag lige på disse ord af astrologen Thomas Ring

 

Personlighed
Du er videbegærlig, nysgerrig, undersøgende.
 
Du har mange tanker og ideer om alt muligt.
 
Du holder af dagligdagens informationer, og har styr på en masse viden.
 
Noget kan dog vise sig at være overflødigt og noget information har du ikke tid til at gå i dybden med.
 
I din kontakt med hverdagen og mennesker omkring dig, udveksler du meninger og synspunkter.
 
Selv hvor du ikke har nogen at snakke med, kører den indre dialog.
 
Det, at du er født i den tidsperiode, hvor den lette sommerbrise er over os og hvor pollen flyver rundt i luften, er hos dig et sindbillede på den udveksling af flagrende energi, der ligger i hverdagens rum. Og som du er født med.
 
Måske vil det være en god ide at skrive noget ned af al den informationer, du har samlet og dermed har til rådighed.
 
Dybt i dit hjerte er du måske bærer af forfatterånden. Mindre kan også gøre det.
 
Du kunne også have flair for kunsthåndværk; enten ved at fremstille det selv, eller ved hurtigt at kunne vurdere om andres værker hører til tidsåndens udtryk eller må kaseres. 
 
Du har til tider brug for at systematisere din viden. For du ved så meget om alt muligt - du har, som sagt, antennerne ude hele tiden.
 
Pas på, at du ikke løber med halve vinde.
 
 
Hjem og familie
Dit hjem er rent og tjekket, eller burde være det.
 
Symbolsk er hjemmet nemlig et udtryk for den indre dig.
 
Du bruger meget tid i hjemmet for at indrette det efter de nyeste anvisninger.
 
Men vil du have styr på dine tanker, må din base være enkel.
 
Familien – også den udvidede familie i form af venner, kollegaer etc - vil du til hver en tid gerne bakke op om, og være den praktiske hjælper for.
 
Det er i sådanne fællesskaber, du lever fuldt ud.
 
 
Karriere
Du vælger tit områder, hvor du først og fremmest kan få mulighed for at være med i et socialt fællesskab, men også – og det er nok så vigtigt – hvor du kan hjælpe til helhedsløsninger.
 
Eller sagt på en anden måde: hvor du kan være til gavn, glæde og fornøjelse hos andre.
 
  
Partner
Du er tiltrukket af personer, som har en høj moral og et stort filosofisk udsyn. Som er i stand til at se det daglige liv, sådan lidt fra oven.
 
I dette perspektiv, kan I finde mange områder sammen, hvor I kan udveksle meninger og synspunkter.

 

Mere om Tvillingerne

Jan Schultz | Vestergade 58, stuen th., 8900 Randers - Kronjylland | Tlf.: 29 93 30 85 | tarotkort52@gmail.com