Mere om Tyren

Tryk på billedet / tilbage ESC knap
 
 
Tyren (Taurus) ca. 20. april - 20. maj er dyrekredsens andet tegn. Her folder naturen sig ud. Jorden er mættet af en farvepagt og duftoplevelse. Tyrens natur fremhæver de stabiliserende egenskaber, de formende og frugtbargørende kræfter. Tyrens tegn har behov for at sætte sig igennem materielt og at forskønne det i forvejen eksisterende.

Venus er Tyrens styrende planet. Derfor er du afhængig af, hvor planeten Venus står (tegn og hus) ved din fødsel. For dens position har ret meget at skulle have sagt i din selvforståelse af dit liv, og i udformningen deraf.

Gode ord at have på den indre lystavle: Værdier, langsom og vedholden produktivitet, æstetik, nydelse, bonden. Figur: Fætter Guf.

Krop og helbred: Skjoldbruskkirtlen. Betændelse i strubehovedet, halsbetændelse, struma, dårlige mandler.

Prøvelser: At slippe vaner og at hengive sig til noget spirituelt højere eller psykisk dybere.

En planet i Tyrens tegn vil forholde sig jordbunden og fornuftig. Da den spiller med i Tyrens energifelt, vil den også være påvirket af det stædige og udholdende, samt være fokuseret på, at det den sender ud og det den modtager, skal have en personlig værdi.

Selvom du ikke er født i Tyrens tegn, kan du godt - nogen til overmål - udstråle og udtrykke disse omtalte energier. Omvendt, dit energifelt som Tyr kan være blokeret, således at du kun i mindre omfang fremtræder, som tegnet ellers er blevet beskrevet.

Husk: Det er Solens position, set fra Jorden, der markerer hvilket stjernetegn du er født i. Og det er tiden på døgnet for din fødsel, der markerer, om dit stjernetegn eller Soltegn er højt på himlen, ved at gå ned ved aftenstid, står under Jorden etc. Alt det, har en dyb betydningsforståelse i forbindelse med hvordan dit liv leves og opleves.

Det er dit stjernetegn eller Soltegn, som det også bliver kaldt, der normalt er dit indre filter. Det filter, hvor du oplever livsånden udspringer fra og det filter, du oplever livet igennem. Det er også det indre filter, som efterfølgende reflektere og fordøjer alt det, der passerer i dit liv. Igen, afhængig af fødselstiden på døgnet, men også af horoskopets helhed i sig selv. Hvor er eks. de andre planeter og Månen? Så du er meget større og bredere end blot dit stjernetegn.

Du kan tegne dit horoskop op her:
 
 
 
 
 
Jan Schultz | Vestergade 58, stuen th., 8900 Randers - Kronjylland | Tlf.: 29 93 30 85 | tarotkort52@gmail.com