Vandbæreren (Aquarius) 20. januar - 18. februar
Datoerne er kun vejledende
Det åndeligt ordnende
Smag lige på disse ord fra astrologen Thomas Ring
Personlighed
Du er lidt af et paradoks.
Du vil være en del af den store gruppe, men alligevel holde dig udenfor.
Sagen er den enkle og svære, at det du higer efter er nogle allierede, som tænker og handler i samme baner som dig selv.
Men du vil have friheden til bare at være en af mængden. Uden en bestemt post. Dette er vigtigt.
Dit grundmotto kunne være: Du vil ikke være medlem af en forening, der vil have dig som medlem.
Det er det med at blive sat i bås, der skurrer hos dig.
Du vil have friheden til at gå dine egne veje.
Du kan også være meget opportunistisk overfor regler og bestemmelser. Og nogen gange har hverdagen brug for en revolution, mener du.
Det har igen noget med din indre frihedstrang at gøre.
Denne frihedstrang værdsætter du usigeligt højt, og den går du ikke på kompromis med.
Men det har også noget at gøre med, at du holder meget af at skubbe til det bestående.
Bare for at skubbe.
Således holder du af at have nogle utraditionelle synsvinkler, som kan skabe debat - eller klæde dig anderledes end normen, eller på anden vis at skille dig ud.
Hvis folk prøver at sætte dig i bås og rammer dig ind, ja, da opfører du dig anderledes end forventet.
Måske bryder du og går din vej. For du ønsker ikke, at andre skal have et lukket syn på dig.
Du er multikulturel og søger nye muligheder og veje i alt, hvad du foretager dig. Du er hurtig til at fange essensen af komplicerede sagsområder.
Du har en logik som er en knivskarp vurderingsevne uden mellemregninger. Den måde, din skarpe logik fungerer på ligger tæt op af en aha-oplevelse.
Hjem og familie
Selvom dit barndomshjem har været en sikker base, har du alligevel haft brug for at skille dig ud.
Nogle har måske kaldt dig for Ole-opfinder, andre for det sorte får.
Senere i dit liv værdsætter du meget en tryg base, som kan understøtte dig i dine mange specielle gøremål.
Karriere
Du er fremsynet og socialt bevidst.
Karrierevalg kunne være tegnestue, produktudvikler eller sociale institutioner for blot at nævne nogle.
Men vigtigt er det, hvad du end vælger, at du oplever en grad af frihed i dit daglige virke.
Hvis du bliver for fastlåst i en bestemt rolle på arbejdspladsen, vil du enten kæmpe for forandring eller bryde ud.
Partner
Du har brug for en støtte, der bare er sig selv og kan lide dig for det, du er. Og som er med på dine skøre indfald.
Men også en partner, som kan bremse lidt af din iver for at forandre og være på tværs, så alt ikke bliver ført ud i livet. Længere er den ikke.